Madeira er øen for dem, som kan lide at vandre. Der er mange muligheder, men især de såkaldte levada-stier, holder turisterne af at vandre på. Det er spadserestier, der løber langs levadaerne - et gammelt mini-kanalsystem, der bringer vandet fra det mere regnfulde områder i nord til de mere solrige områder i syd. Turisterne elsker at spadsere ad disse smukt beliggende levada-stier, der snor sig gennem naturskønne landskaber over hele øen.
Men for at undgå problemer er man nødt til at iagttage visse sikkerhedsregler:
1. Gå kun på afmærkede stier
2. Tag mobiltelefonen med
3. Sørg for ordentligt fodtøj, helst vandresko/støvler
4. Løb ingen unødig risiko under turen, og
5. Hav en flaske vand og lidt spiseligt med
Følger man disse enkle regler, er man på den sikre side.
Hvis man er førstegangs levada-vandrer, og usikker på forholdene og egen formåen, vil det være en god idé at tage en kvalificeret guide med.
Madeiras geografiske placering ude i Atlanterhavet giver en bemærkelsesværdigt mildt klima med en gennemsnitstemperatur fra 17 grader om vinteren til 25 grader om sommeren. Det milde klima skaber også rig mulighed for både en farverig- og frisk grøn vegetation, og det er ikke mindst det, der tiltrækker turister fra Danmark og andre lande.
Et af de dejlige hoteller på Madeira som byder på masser af botaniske oplevelser er Quinta Splendida. Til Quinta Splendida hører en 30.000 kvm stor botanisk have, hvor de flere end 1000 plantearter passes omhyggeligt af 6 gartnere.
Planterne har for de fleste vedkommende oprindelse på Madeira, men der er også hentet planter fra De kanariske Øer. Dette er sket i tæt samarbejde med Funchals Botaniske Have.
Link:
Quinta Splendida - http://www.quintasplendida.com