header
Søg på siderne   Avanceret søgning »
Hjem | Startside | Favorit | Turistnyt på dansk | Turistnyt på engelsk | Turistnyt på polsk | Turistnyt på russisk
Sektioner
Arkiv
Ma Ti On To Fr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031

Nyhedsbrev
Vælg et nyhedsbrev (du må gerne tilmelde dig begge)
Turisterhvervet
Spændende tilbud til Hele Verden




email Email til en ven | print Udskriv | comment Kommentarer (0 skrevet)

Søren Kragelund bliver formand for Videncenter for kystturisme

af Poul - 25.01.2012

image

I et partnerskab med Region Nordjyllands, Region Midtjyllands, Region Syddanmarks og Region Sjællands vækstfora samt Ringkøbing-Skjern Kommune etablerer Erhvervs- og Vækstministeriet et nyt Videncenter for kystturisme i Hvide Sande.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har udpeget bestyrelsen med Søren Kragelund som formand for centret. Søren Kragelund er til daglig administrerende direktør i Fårup Sommerland.

Med den nye bestyrelse for videncentret i Hvide Sande tager regeringen det første skridt i indsatsen for at styrke turismen. Næste skridt er at begynde arbejdet med at få formuleret en national turismestrategi, hvor centret også tænkes ind.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn siger i anledningen af udnævnelsen af bestyrelsen:

- Det er en slagkraftig bestyrelse, som skal sørge for, at Videncenter for kystturisme får en klar og erhvervsorienteret profil. Centret skal eksempelvis gennemføre udviklingsprojekter og skabe ny viden om vækstmuligheder inden for kystturismen. Centret vil også komme til at spille en rolle i regeringens kommende nationale strategi, som skal bidrage til vækst i dansk turisme.

Den nye formand Søren Kragelund er klar til arbejdet:

- Kystturismen er den største ferieform i Danmark målt i antal overnatninger. Kystturismen har dog gennem de seneste år oplevet fald i antallet af udenlandske overnatninger. Jeg ser et stort potentiale i, at Videncenter for kystturisme kan bidrage til at skabe fornyet vækst og innovation i kystturismens virksomheder gennem produktionen af direkte anvendelig viden og udvikling. Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet.

Den nye bestyrelse kommer til at se sådan ud:

* Formand: Søren Kragelund, direktør, Fårup Sommerland
* Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune (efter indstilling fra Ringkøbing-Skjern Kommune)
* Lars Enevold Pedersen, direktør, VisitNordjylland (efter indstilling fra Region Nordjylland)
* Jens Hausted, direktør, Midtjysk Turisme (efter indstilling fra Region Midtjylland)
* Claudia Rota Andersen, chef for analyse og videnformidling, VisitDenmark (efter indstilling fra VisitDenmark)
* Grethe Johnsen, restauratør (efter indstilling fra HORESTA)
* Kaj Frederiksen, adm. direktør, Sol og Strand (efter indstilling fra Dansk Erhverv)
* Steen Slaikjær, direktør og medejer, Hvidbjerg Strand Feriepark (efter indstilling fra Turisterhvervets Samarbejdsforum), og
* Susanne Jensen, adjunkt, Aalborg Universitet (efter indstilling fra Turisterhvervets Samarbejdsforum)

Derudover er der to observatører i bestyrelsen:

* Karin Melbye Holm, direktør, Østdansk Turisme (udpeget af Region Sjælland), og
* Klaus Melbye, leder, Vadehavscenteret (udpeget af Region Syddanmark).

Illustration: Søren Kragelund ses her i midten, da han modtog FKF-prisen/Fårup Sommerland

 


129 gange læst

Kunne du lide artiklen?

1 2 3 4 5 Rating: 5.00Rating: 5.00Rating: 5.00Rating: 5.00Rating: 5.00 (total 6 stemmer)
comment Kommentarer (0 skrevet)
Velkommen til TuristNYT
Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os. Brug kontaktformularen her
Sektioner
Annoncer

Link TVHit
Læs om sidste nyt indenfor Radio/TV og se de kendte i aktion

De mest populære