header
Søg på siderne   Avanceret søgning »
Hjem | Startside | Favorit | Turistnyt på dansk | Turistnyt på engelsk | Turistnyt på polsk | Turistnyt på russisk
Sektioner
Arkiv
Ma Ti On To Fr
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829

Nyhedsbrev
Vælg et nyhedsbrev (du må gerne tilmelde dig begge)
Turisterhvervet
Spændende tilbud til Hele Verden




email Email til en ven | print Udskriv | comment Kommentarer (0 skrevet)

Grønt kort viser vej til den bæredygtige by

af Poul - 12.05.2010

image

Fra den 1. juni 2010 vil et nyt kort giver overblik over byens bæredygtige tilbud og skaber opmærksomhed om det grønne Århus.

Blandt andet er det snart muligt at finde ud af hvilke frisører der kun bruger miljøvenlige produkter, hvem serverer en god kop økologisk fairtrade-kaffe, og hvor finder man byens grønne oaser?

Disse spørgsmål og mange flere kan man snart få svar på ved at slå op i GoGreenAarhus, et nyt kort, der viser vej til de bæredygtige oplevelser rundt omkring i Århus.

Det århusianske bæredygtighedsbureau WorldPerfect står bag idéen om at skabe et samlet overblik over de grønne og bæredygtige tiltag.

- Århus har efterhånden mange butikker, der gør noget for at blive bæredygtige, men mange af dem gør ikke specielt meget for at markedsføre det, og det ville vi gerne gøre noget ved, fortæller projektleder Martin Thim fra WorldPerfect.

Idéen vandt hurtigt opbakning fra VisitAarhus og Midtjysk Turisme, der gik ind i samarbejdet om at udvikle det grønne kort.

- Det er et meget spændende koncept at præsentere Århus fra den grønne side. Over for byens gæster har Århus hidtil manglet at fortælle historien om vores grønne glæder. Vi er meget glade for at bidrage til virkeliggørelsen af et godt og meget relevant koncept, siger projektleder i VisitAarhus Kristian Rødbro.

Indtil videre indeholder kortet mere end 30 grønne punkter, men der arbejdes på at få flere med. Der er stadig mulighed for at blive optaget, hvis man mener, man kan leve op til kriterierne.

Alle der optages i GoGreenAarhus skal nemlig kunne dokumentere, at de enten er så bæredygtige som muligt, eller at de har en handlingsplan for at blive det.

- Vi går først og fremmest efter anerkendte certificeringer, men vi vurderer også alle kandidater individuelt ved at tage ud og interviewe dem. Vi stiller krav om en vis kvalitet, fordi bæredygtighed i høj grad forbindes med kvalitet, og vi med kortet ønsker at vise vej til gode oplevelser, siger Martin Thim.

Kortet udkommer både i en trykt udgave og en onlineudgave. Sidstnævnte har fået tilføjet et lag, der henvender sig til erhvervsturister. Her kan en person, der for eksempel skal til et møde hos Vestas danne sig et overblik over andre cleantech-virksomheder i Århus, som det kunne være interessant at skabe kontakt til, når nu man alligevel er i området.

GoGreenAarhus er ikke alene en guide til de bæredygtige virksomheder, men også til byens grønne oplevelser og oaser. For eksempel vil kortet også vise, hvor man kan dyrke udendørsfitness, køre mountainbike eller besøge et grønt andelssamfund.

 

 


627 gange læst

Kunne du lide artiklen?

1 2 3 4 5 Rating: 4.83Rating: 4.83Rating: 4.83Rating: 4.83Rating: 4.83 (total 69 stemmer)
comment Kommentarer (0 skrevet)
Velkommen til TuristNYT
Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os. Brug kontaktformularen her
Sektioner
Annoncer

Link TVHit
Læs om sidste nyt indenfor Radio/TV og se de kendte i aktion

De mest populære