Kanosejlere på Ribe Å. Foto: Thomas Nykrog - Danmarks Turistråd
De fire regionale turismeudviklingsselskaber i Jylland sætter nu fokus på mulighederne for at holde miniferie i jyske byer og købstæder.
Det sker med udgivelsen af et magasin på dansk, svensk og tysk, der præsenterer 20 større og mindre jyske byer og købstæder.
"Miniferie i Jylland - mere end det halve kongerige" er overskriften på magasinet, der udkommer i et oplag på 100.000, og som for første gang præsenteres i en speciel og målrettet indsats for at få flere turister til de jyske byer.
Selvom de jyske byer og købstæder er små har de til gengæld til fulde i historisk atmosfære og kulturel mangfoldighed, så en miniferie giver præcis det, som vi mennesker har brug for: Ingen stress, fred og ro og et behageligt tempo.
Og så er en byferie i Jylland også en ferie i nærheden af hav, fjord og skove, og dermed bliver en vandretur eller en cykeltur i bogstaveligste forstand også naturlige ingredienser i en byferie.
De 20 byer og købstæder, som præsenteres i magasinet, er: Aabenraa, Tønder, Haderslev, Ribe, Esbjerg, Varde, Fredericia, Horsens, Ringkøbing, Holstebro, Randers, Viborg, Nykøbing Mors, Thisted, Løgstør, Fjerritslev, Nibe, Aalborg, Sæby og Løkken.
De fire selskaber bag brochuren er Midt-Nord Turisme, Turistgruppen Vestjylland, Østjyllands Turistudviklingsfond og Region Sydøst & Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab.
Links:
Midt-Nord Turisme
Turistgruppen Vestjylland
Østjyllands Turistudviklingsfond
Region Sydøst & Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab