header
Søg på siderne   Avanceret søgning »
Hjem | Startside | Favorit | Turistnyt på dansk | Turistnyt på engelsk | Turistnyt på polsk | Turistnyt på russisk
Sektioner
Arkiv
Ma Ti On To Fr
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829

Nyhedsbrev
Vælg et nyhedsbrev (du må gerne tilmelde dig begge)
Turisterhvervet
Spændende tilbud til Hele Verden




email Email til en ven | print Udskriv | comment Kommentarer (0 skrevet)

Temauge med fisk i Vestjylland

af Poul - 07.09.2010

image
Som et led i Turistgruppen Vestjyllands feriekoncept ”100 sunde oplevelsestilbud” får lokalbefolkning og gæster langs den jyske vestkyst igen mulighed for at deltage i en stribe arrangementer fra den 13. - 19. september 2010.

Temaugen med fisk består af friske, røgede eller tørrede fisk, fiskekuttere, fiskebutikker og fiskerestauranter, fisketure på havet, ved fjorden og åerne, madlavningskurser og buffeter samt undervisning og fortællinger. Man kan fange, tilberede og nyde fisk i lange baner og hvor i verden er forholdene bedre end i Vestjylland?

Turistgruppen Vestjylland sætter fokus på fisk og fiskeri i hele uge 37 og på Fiskens Dag, der afholdes lørdag den 11. september 2010.

- Uanset om du er til en fredelig dag på en klapstol ved åen, en aktiv familietur med børnene ved fjorden eller en sportslig udfordring på havet, så vil du med garanti finde inspiration og underholdning i uge 37, siger projektleder Vinni Dam Rauhe.

Blandt arrangementer er:

Ombord på en kutter på havet, kommer deltageren virkelig i kontakt med naturens kræfter og må arbejde for føden! Kutteren M/S Solea stævner ud på makrelture flere gange i løbet af ugen, mens M/S Lene From byder på en 3-dages tur for de ekstra søstærke. Er man til lidt roligere vande, anbefales en tur på Nissum Fjord med fiskejollen Tjaldur. Undervejs på fjorden fortælles om områdets historie, natur og ikke mindst fiskeri.

Ved Limfjorden findes de helt rigtige arrangementer for skaldyrs-elskere. Efter vejledning fra guiden fanger og tilbereder deltagerne selv aftensmaden. Er det svært at lære børnene at spise fisk, løses problemet måske med en rigtig familietur ved Nissum Fjord, hvor børnene er med til at hente levende fladfisk i hyttefade.

De mest populære arrangementer i temaugen om fisk i 2009 var sushi-kurserne og i år bliver der igen mulighed for at tilberede og spise sushi. Det foregår på Det Gamle Røgeri i Vejers, på Nymindegab Kro, i Fiskeriets Hus i Hvide Sande, på Thorsminde Naturskole og på Holstebro Tekniske Skole. Mange mener fejlagtigt, at sushi mest består af rå fisk, men den opfattelse manes hurtigt til jorden under kurserne, der ledes af japaneren Tomiko. Hun besidder med sin 26 år lange Traditionelle Japanske Uddannelse stor viden om fremstilling af sushi.

Men kig ind på hjemmesiden for at se temaugens arrangementer, og du kan også tilmelde dig her.

Temaugen om fisk har sit udgangspunkt i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Varde, Holstebro, Struer og Lemvig.

Projektet, der sætter sundhed i centrum for en ferie ved den jyske vestkyst, støttes af Vækstforum i Region Midtjylland, EU-regionalfondsmidler samt tips- og lottomidler til friluftslivet.

 


462 gange læst

Kunne du lide artiklen?

1 2 3 4 5 Rating: 4.25Rating: 4.25Rating: 4.25Rating: 4.25 (total 12 stemmer)
comment Kommentarer (0 skrevet)
Velkommen til TuristNYT
Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os. Brug kontaktformularen her
Sektioner
Annoncer

Link TVHit
Læs om sidste nyt indenfor Radio/TV og se de kendte i aktion

De mest populære