header
Søg på siderne   Avanceret søgning »
Hjem | Startside | Favorit | Turistnyt på dansk | Turistnyt på engelsk | Turistnyt på polsk | Turistnyt på russisk
Sektioner
Arkiv
Ma Ti On To Fr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031

Nyhedsbrev
Vælg et nyhedsbrev (du må gerne tilmelde dig begge)
Turisterhvervet
Spændende tilbud til Hele Verden




email Email til en ven | print Udskriv | comment Kommentarer (0 skrevet)

FDM: Danskerne holdt sommerferie ved Middelhavet i 2011

af Poul - 28.01.2012

image

Det azurblå Middelhav, masser af solskinstimer, hyggelige landsbymarkeder, cikadesang og lune sommeraftener er med til at tegne billedet af danskernes sommerferie i 2011. Rejsende med FDM travel valgte primært at holde sommerferie i et af Middelhavslandene – endnu engang med Spanien, Frankrig og Italien på henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen.

- Spanien og i særdeleshed Mallorca er meget populær, når danskerne vælger sommerferie. Dels får man meget for pengene, når man vælger en ferie til Mallorca, og der er rejser i alle prisklasser til den berømte ferieø. Dels er der mulighed for ferie, uanset om man er til afslapning eller aktiviteter, fred eller fest, bjergnatur eller bykultur. Og så har Mallorca 300 solskinsdage om året, hvilket spiller ind her i Danmark med det noget mere ustabile sommervejr, siger markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Alle lande på FDM travels Top 10 over hvor danskerne valgte at holde sommerferie i Europa i 2011, ligger ud til havet på nær et. Undtagelse er Østrig, der ikke kan tilbyde strandferie men alligevel fastholder sin flotte placering på listen, nemlig en sjette plads.

- Vi oplever, at flere og flere danskere prioriterer aktiv ferie, som der er gode muligheder for i Østrig. Konkret tilbyder vi fx rejser til Flachau, hvor der er aktiviteter for hele familien lige fra vandring i bjergene til fodbold, klatrebaner, mountainbike, vandpolo og alverdens andre former for fysisk udfoldelse for hele familien. Det er tydeligt, at flere og flere ønsker at foretage sig noget sammen, når de endelig har fri, fortæller Line Danvad.

Top 10 over de europæiske lande, danskerne købte sommerferier til i 2011:

1. Spanien (1)
2. Frankrig (2)
3. Italien (3)
4. Portugal inkl. Madeira (4)
5. Grækenland (5)
6. Østrig (6)
7. Malta (8)
8. Tyrkiet (7)
9. Kroatien (9)
10. Cypern (10)

Tallene i parentes er landets placering på listen i 2010.

Oversigten er lavet på baggrund af de 250.000 rejsende, der valgte at benytte FDM travel i 2011. Langt størstedelen valgte at sikre sig ved at købe en pakkerejse med både fly og hotel.

 


126 gange læst

Kunne du lide artiklen?

1 2 3 4 5 Rating: 5.00Rating: 5.00Rating: 5.00Rating: 5.00Rating: 5.00 (total 3 stemmer)
comment Kommentarer (0 skrevet)
Velkommen til TuristNYT
Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os. Brug kontaktformularen her
Sektioner
Annoncer

Link TVHit
Læs om sidste nyt indenfor Radio/TV og se de kendte i aktion

De mest populære